Vores tynde 135-tekstil er fremstillet med en trådretning der er skrå. Dette gøres for at modvirke, at trøjen trækker skævt i vask. Hvis vi lavede disse produkter med en lige trådretning, ville de gøre netop dette. Vinklen på trådretningen tilpasses det enkelte produkt. Fx er vores kraftigere metervarer (220 og 160U) to-slåede dvs., at to garner bliver snoet sammen til ét, inden meter varen strikkes. Det gør, at disse T-shirts kan laves med en lige trådretning, uden at de bliver vasket skæve.
Ligeledes gør det sig gældende for kjolen til kvinder, hvor vi også benytter denne teknik for at undgå skævvridning efter vask.