- Trådender, ved afslutning af syninger kan klippes af (riv dem ikke af).
- Løse tråde i bunden af T-shirten og enderne af ærmerne. Der kan være 1-2mm ekstra stof. Dette kan trævle op (især efter maskinvask). Du kan klippe disse tråde af. Vær opmærksom på ikke at klippe i syningen.
- Fjerne vaskeanvisning. Vi anbefaler ikke at fjerne vaskeanvisningen, den er lavet i et blødt materiale der ikke generer. Giver du dig alligevel i kast med det, så klip i det hvide materiale kun. Spræt ikke syningen op. Det giver et hul :)
- Bump/buler på skulderen. Buler eller bump på skulderen af LOOW t-shirts kommer hvis man bruger bøjler der er forholdsvis tynde, t-shirten vil forme sig efter bøjlen, når den er våd. Benyt helst en mere massiv bøjle, fx magen til dem man bruger til jakkesæt og lign. Alternativt kan man også bare bruge en tørresnor. Èn af uldens evner er at det forbliver i den form, som det tørrer i (som morgenhår efter et bad aftenen forinden). Bulerne fra bøjlerne vil dog blot være synlige indtil næste vask, hvis man har benyttet en lidt "skarpere" bøjle. Man kan ligeledes med fordel tørre sine produkter med vrangen udad for at rette op på evt. buler på skulderne.
- Skæv vævning. Det er vigtigt at pointere, at de produkter der er vævet med én enkelt tråd med vilje har en anelse skæv trådretning/vævning, for at kompensere for skævridning i produktet fx efter x-antal vask, så vil ryggen begynde at dreje om på maven. Dette forhindre man med denne process, hvor vævningen vinkles en smule. Det er kun det trænede øje og viden herom på en t-shirt, hvor man ville lægge mærke til det. En bluse der er trukket på af en person vil man aldrig fornemme det på.
- Reparation af hul video: Klik her for at se